Spagnum i haven – Hvad er det? Hvad koster det?

Man bruger spagnum til at pleje sine buske og planter. Spagnum er et dødt materiale, der består af en stor mængde mosser. Den helt store fordel ved at købe spagnum hos en forhandler er, at man i så fald kan være sikker på, at det har den rette pH-værdi. Det kan man ikke på samme måde, hvis man selv går ud og finder det i naturen.

Anvendelsesområder

Langt størstedelen af den jord, man kan købe i Danmark, indeholder spagnum. Det skyldes, at det er en meget værdifuld type jord, der består af gamle tørvemosser. Der er tale om et naturligt produkt, som vokser i højmoser, som har forholdene til at hæmme den biologiske nedbrydning af plantematerialet.

Man kan få spagnum på to forskellige måder. Den første måde er i form af spagnumtørv, der typisk bliver leveret i firkantede klyner. Spagnumtørv anvendes primært som underlag i surbundsbede.

Den anden måde er i form af gødet spagnum, som er en forarbejdet form for spagnumtørv. Denne type spagnum er særligt eftertragtet blandt private haveejere og professionelle gartnerier.

I private haver bruger man som regel spagnum både i blomster- og plantebede samt i drivhuset. Det giver jorden en stor mængde næring, som er godt for planterne. Derfor er spagnum også et meget populært jordprodukt.

Man kan dog også bruge spagnum til mange andre ting. Det kan for eksempel anvendes, hvis man ønsker at sænke pH-værdien i akvarier. Det kan også bruges som strøelse i blandt andet hønsegårde, hestestalde og kaninbure. Spagnum kan dermed både anvendes af de private haveejere samt dyreejerne.

Hvilke typer spagnum findes der?

Man kan vælge mellem flere forskellige typer spagnum, som alle er særligt velegnede til forbedring af jorden. Man kan inddele spagnum i fire forskellige typer; gødet spagnum, grov spagnum, fin spagnum og klyner. Hvilken type man bør vælge, afhænger hovedsageligt af, hvad formålet er med anvendelsen af spagnum. Du kan læse mere om de forskellige typer spagnum nedenfor:

Gødet spagnum

Gødet spagnum består af klynetørv, som indeholder mange forskellige næringsstoffer. Grundet disse næringsstoffer er slutproduktet en kombination af gødning og jordforbedring, hvilket gør, at spagnummen kan forsyne planterne med ekstra næring.

Det anbefales ikke at anvende gødet spagnum til surbundsbede, fordi det har en neutral pH-værdi. Er pH-værdien for lav, kan man tilsætte lidt kalk, hvilket i så fald vil hæve pH-værdien.

Grov spagnum

Grov spagnum er ideelt at anvende til at forbedre jorden i et bestemt område, og så er det særligt fordelagtigt at benytte som underlag i blandt andet surbundsbede. Det gælder især for bede med rhododendron, fordi strukturen i spagnummen er så grov.

Man kan derudover også anvende grov spagnum i forbindelse med plantning af buske og træer, ligesom det også er særligt velegnet ved nyanlagte græsplæner. Grov spagnum bruges dermed til blandt andet grønne planter som rhododendron, og det kan også bruges til at forbedre tung jord samt i surbundsbede.

Fin spagnum

Fin spagnum er særligt velegnet til at forbedre jorden, og så giver det også rigtig god næring til både blomsterbede og grøntsagsbede. Modsat grov spagnum bør fin spagnum ikke anvendes i surbundsbede og til rhododendron.

Spagnum i klyner

En klyne spagnum består af en sammenhængende blok, og det er særligt velegnet til havebassiner og bede med surbundsplanter. En klyne spagnum kan blandt andet bruges til at fore et havebassin eller et blomsterbed, da det vil sænke pH-værdien i den nærliggende jord.

Ønsker man at etablere et havebassin eller et blomsterbed af naturlige produkter, kan klynerne give et rigtigt flot resultat. De skal skæres til med en sav, men det er ganske ligetil.

Hvordan fremstilles det?

Som nævnt består spagnum af dødt plantemateriale. Det er hovedsageligt tørvemos, som også hedder Spagnum. Det bliver dannet i højmoser rundt omkring i landet, og det består hovedsageligt af mos, der suger meget vand.

De danske højmoseområder blev for mange år siden både drænet og ødelagt. Derfor er de i dag også fredede, og man må derfor ikke skabe nye områder, hvor man kan udvinde spagnum. Man må dog stadig gerne benytte sig af de fredede områder, fordi de allerede er ødelagte.

Dog har alle virksomheder, der har fået tilladelse til at udvinde spagnum og tørv i højmoserne i Danmark, forpligtet sig til at foretage en genoprettelse af mosenaturen, når de ikke kan udvinde mere spagnum fra områderne. Man kan nemlig godt genoprette disse områder, men det kan tage helt op til 10 år.

Spagnum fra andre lande kommer typisk for aktive højmoseområder.

Hvor stor en mængde spagnum skal man bruge?

Der er stor forskel på, hvor meget spagnum man skal bruge alt afhængigt af, hvad man skal bruge det til. Er man i tvivl omkring den specifikke mængde, anbefales det altid at forhøre sig hos forhandleren, så man undgår at købe hverken for lidt eller for meget.

Spagnum er forholdsvist tungt, da det er jord, på trods af at det er en relativt let jordtype. Der er desuden forskel på, hvordan de forskellige forhandlere af spagnum opgør mængderne. Man kan dog som regel enten bestille i kubikmeter eller kilo.

En kubikmeter spagnum vejer som regel mellem 200 og 400 kilo. Vægten afhænger af, hvor meget vand der er i spagnummen. En pose med 80 liter spagnum vejer omkring 80 kilo.

Forhandlere og priser

Der findes rigtig mange forskellige forhandlere af spagnum. Skal man bruge en mindre mængde til for eksempel en enkelt potteplante eller til et lille bed, kan man med fordel starte med at kigge i enten det lokale havecenter eller byggemarked.

Har man brug for større mængder, skal man dog som regel forbi en decideret jordforhandler. De forhandler nemlig typisk spagnum i bigbags, og de kan derfor som regel også hjælpe med at levere det. Det kan nemlig være besværligt og tungt selv at skulle stå for transporten af så store mængder jord.

Priser på spagnum

Der kan være stor prisforskel mellem de forskellige forhandlere, og det kan derfor være en rigtig god ide at forhøre sig hos nogle forskellige sælgere. Dermed kan man nemlig opnå den bedst mulige pris, og der kan være mange penge at spare, hvis man skal købe en stor mængde.

Prisen kan blandt andet variere alt efter, hvor stor en mængde spagnum man køber, men man kan som udgangspunkt forvente, at en bigbag koster op til 2000 kroner. Du kan finde gode priser på en bigbag med Dansk sphagnum 2500 liter her

Hvordan foregår leveringen?

Hvordan leveringen foregår, afhænger blandt andet af, hvordan man køber sin spagnum. Man kan enten købe spagnum i sække eller i bigbags. Køber man det i sække, kan man typisk godt selv afhente det hos forhandleren, da det ikke vil veje ret meget. Køber man det i bigbags, vil det være meget tungt, og det kan være svært at transportere det selv. Derfor vælger langt de fleste at få det leveret, og det foregår typisk til kantstenen.

Rhododendronbede

Spagnum anvendes hovedsageligt af de danske haveejere som underlag i deres rhododendronbede. Det skyldes, at det giver planterne de bedste og mest optimale vækstbetingelser. Skal man plante rhododendron, skal man være opmærksom på, at de har brug for en lys og grov spagnum.

Ønsker man et billigere alternativ, kan man også vælge at anvende ugødet spagnum. Her skal man bare selv sørge for at gøde jorden bagefter, men det er billigere end at købe gødet spagnum.

Surbundsbede

Mange danske haveejere anvender i høj grad også spagnum i deres surbundsbede. De fleste surbundsplanter har behov for læ og skygge, da det giver dem de bedste vækstbetingelser. Det skal helst være en form for halvskygge, som man bedst kan opnå ved at placere bedet under grantræer, fyrtræer eller andre lignende stedsegrønne træer.

Derudover skal jorden være kalkfattig, og derfor er det særligt velegnet at anvende spagnum. Det absolut bedste vil være at blande kompostjord, grov spagnum og sand ligeligt, fordi det vil give surbundsplanterne en luftig og samtidig fugtighedsbevarende jord. Netop på grund af disse særlige jordforhold kan det være en god ide at etablere bedet som et højbed.

Fordele ved at anvende spagnum

Der er mange fordele ved at anvende spagnum til sine bede i haven, og her kan blandt andet nævnes:

• Når spagnum er tørt, er det meget let
• Det fungerer næsten som en svamp, og det gør, at det kan indeholde meget vand
• Det har luft i porerne, hvilket gør, at planterne i bedet ikke vil drukne i vand
• Det har en rigtig lav pH-værdi, hvilket er fordelagtigt, fordi det er lettere at hæve en pH-værdi, end det er at sænke den
• Spagnum indeholder som udgangspunkt ikke ret meget næring, og det gør det lettere at dosere den rette mængde gødning.

Ulemper ved at anvende spagnum

Selvom der er rigtig mange gode grunde til at anvende spagnum i sin have, så er der faktisk også nogle ulemper forbundet med anvendelsen. Her kan blandt andet nævnes:

• Spagnum påvirker og belaster i høj grad både klimaet og miljøet. Højmoserne optager store mængder af CO2, og det betyder, at når spagnum udvides, så bliver disse mængder frigivet i luften og kan optages i atmosfæren. Der er dermed tale om en stor CO2-udledning.
• Højmoserne er en truet naturart, som ødelægges, når spagnum udvindes.
• Der er ikke tale om en naturlig ressource, der kan genskabes. Det kan tage helt op til 10 år at genskabe områderne.
• Har planter groet udelukkende i spagnum, kan det være svært for dem at overleve, når man planter dem ud i haven. Det skyldes, at spagnum giver gode vækstbetingelser for planterne, uden at de selv skal gøre den helt store indsats. Det tager derfor lang tid for planterne at danne et tilstrækkeligt stort rodnet til at kunne klare sig i almindelig havejord.

Klimapåvirkninger ved sphagnum

De danske højmoser har en stor betydning for klimaet. Det skyldes, at tørvemossen binder CO2 i takt med, at højmoserne vokser. Når man udvinder sphagnum, sendes den bundne CO2 tilbage i atmosfæren, og det belaster klimaet.

Faktisk er der på verdensplan bundet mere CO2 i højmoserne, end der er samlet set i alle verdens skove.

Hvor meget CO2 er der i en pose med sphagnum?

Køber man en almindelig pose med sphagnum på 40 liter, kan man forvente, at der samlet set bliver udsendt omkring 8 kilo CO2 i forbindelse med, at sphagnummen nedbrydes. Det betyder, at en pose sphagnum kan udsende samme mængde CO2 som 3 liter benzin, der bliver brændt af.

Det lyder måske ikke umiddelbart at ret meget, når man kun tænker på sit eget forbrug, men samlet set anvender danske gartnerier og haveejere hele 110.000 tons sphagnum om året. Det betyder, at Danmark årligt udleder mere end 500.000 tons CO2 udelukkende ved at anvende sphagnum.

Alternativer til sphagnum

Hvis man ønsker at undgå at påvirke klimaet ved at anvende sphagnum, findes der heldigvis andre alternativer, som man kan benytte sig af i de fleste tilfælde.

Kompostjord

De fleste bede i danske haver kan sagtens gro fint ved at få kompostjord i stedet for sphagnum. Den eneste undtagelse er dog rhododendronbede, som ikke kan klare sig alene med kompostjord.

Kompost har desuden den helt store fordel, at man selv kan fremstille det i sin egen have. Det er dermed helt gratis i langt de fleste tilfælde, og det er samtidig også meget bedre for miljøet.

Andre muligheder

Der findes dog flere andre alternativer til sphagnum end kompost. Man kan også anvende komposterede flisprodukter som for eksempel halm, hamp og kokos. Det er dog ikke noget, man selv kan producere i sin egen have som privatperson, og det er derfor noget, som haveindustrien i højere grad bør benytte sig af.

Konklusion

Selvom der findes flere andre og mere miljøvenlige alternativer til spagnum, så er det ikke 100 % det samme. Spagnum har nemlig nogle væsentlige fordele, som alternativerne ikke har. For eksempel kan man bruge spagnum som et inaktivt substrat, og det kan man ikke med kompost. Det skyldes, at kompostjord er aktivt. Man kan desuden heller ikke benytte kompostjord i sine surbundsbede, fordi kompostjorden er mere basisk, end den er sur.

Der forskes løbende i forskellige alternativer til spagnum, ligesom behovet for spagnum også undersøges regelmæssigt. Der er nemlig foretaget en række forsøg, der viser, at man ikke nødvendigvis behøver at have store syremængder i surbundsbede. I mindst lige så høj grad viser det sig nemlig, at det er nødvendigt at have en mineralfattig jord med et højt iltindhold, som kan danne mykhorrhiza.