Radon – en guide alle kan forstå

Radon er et problem for mange danske boligejere og er noget der skal tages seriøst. Radon findes i alle boliger, men hvis niveauet er for højt, kan det være skadeligt for dit helbred.

I denne artikel får du viden om hvad radon er, hvordan du måler det og hvordan du skal forholde dig, hvis niveauet er for højt i din bolig. I bunden af artiklen kan du hurtigt få svar på de mest gængse spørgsmål omkring radon og sikring mod dette.

Hvad er radon?

De fleste har hørt om det, men hvad er radon helt præcist?

Radon er en radioaktiv gasart, som findes naturligt i undergrunden. Radon er faktisk ikke farligt i sig selv, men det bliver det, når det henfalder. Gasarten har en halveringstid på 3,8 dage og henfaldet er kemisk aktive, radioaktive isotoper, som hænger i indeluften. Gasarten kan hverken ses eller lugtes, men en for høj koncentration i boligen øger risikoen for lungekræft.

Radon siver ind i boligen, når der ved højere temperatur indendørs end udendørs og vindpåvirkningen udefra, skabes et undertryk. Undertrykket medfører, at luft fra jorden trækkes ind i boligen gennem utætheder og koncentrationen af radon vil derfor øges.

Radon kan også komme fra byggematerialer, men mængden er normalt så lav, at det ikke giver forhøjede koncentrationer i boligen.

Måling af radon

Hvis du er i tvivl om radonkoncentrationen i din bolig, er det nemt og billigt at få foretaget en måling, men hvordan måler du det? Koncentrationen af radon angives i becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³) og måles ved en sporfilmsmetode.

Koncentrationen af radon kan variere utrolig meget indenfor det enkelte døgn og årstid. Målingerne skal ske i 2 forskellige opholdsrum over mindst 2 måneder. Hvis boligen har flere etager, skal målingerne foretages på alle etager.

Sporfilmsmetoden forløber på den måde, at sporfilmene sendes ud fra et målelaboratorium og placeres i de rum, som skal måles. Efter måleperioden er afsluttet sendes målingerne tilbage til laboratoriet, hvor disse analyseres og rapporteres til dig. Hvis du ønsker at få foretaget en radonmåling, kan du læse mere hos Videncentret Bolius.

Bygningsmyndighederne anbefaler, at hvis radonindholdet i din bolig ligger på mellem 100-200 Bq/m³, skal der ske effektive forbedringer. Er niveauet over 200 Bq/m³ er det nødvendigt med mere omfattende tiltag.

Hvor er der radon i Danmark?

I 2001 blev der gennemført en landsdækkende undersøgelse af radonforholdene i Danmark. Fokus i undersøgelsen var en kortlægning af radonindholdet i de danske boliger.

På baggrund af denne undersøgelse blev der udarbejdet et Danmarkskort, hvor du kan se, om du bor i et område med risiko for høje radonniveauer. Selvom kortet over radon i Danmark er et godt pejlemærke, kan du kun få sikker vished ved selv at få målt niveauet i dit hus.

Danmarkskortet kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Man har fundet ud af, at grundet vores kolde klima i Danmark, er risikoen for forhøjet radon indhold i vores boliger højere end i varmere lande. Dette skyldes, at vi varmer vores boliger mere op og forskellen mellem udendørs og indendørs temperatur er større. Dette øger undertrykket, som suger radon ind i boligen.

Problemet er dog mindre i Danmark, end hvad radonindholdet er i vores nabolande. Sverige, Norge og Finland har nogle af de højeste radonniveauer i verden.

Symptomer på radon

Hvor farligt er radon? Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon en medvirkende årsag til, at omkring 300 personer får lungekræft relateret til radon i Danmark om året.

Radon er et radioaktiv stof, hvilket gør det farligt for kroppen. Når gasserne nedbrydes til de radioaktive stoffer, kan de sættes sig på røg og støv, som du får ned i lungerne, når du trækker vejret.

Her bliver de siddende og afgiver stråling til det omgivende væv. Dette kan på sigt skabe celleforandringer, som er forstadier til kræft.

Det særligt farlige ved radon er, at du ikke kan lugte, smage eller føle de forhøjede niveauer, så det er svært selv at opdage det. Derfor er det vigtigt, at du ved mistanke får foretaget en måling i din bolig.

Der er ikke akutte symptomer på radonforurening, så du mærker det ikke umiddelbart. Det vil dog over tid kunne få fatale konsekvenser for dig og dit helbred, hvis ikke det bliver opdaget.

Radonsikring

I dag er det et krav fra bygningsreglementet, at forureninger fra undergrunden ikke må påvirke bygningers indeklima. Bygninger efter 1998 skal altid etableres med radonsikring, så radonindholdet i luften ikke overstiger 100 Bq/m³. Mod opstigende jordluft kan et terrændæk i form af en betonplade være nok, hvis der laves de nødvendige foranstaltninger. Der skal rettes særlig opmærksomhed på radontæthed ved overgange mellem fundament og terrændæk, samt omkring rør og forsyningsinstallationer, da disse områder er i højrisiko.

En radonspærre kan også være et godkendt plastikmateriale, der lægges under byggeriet, når huset bygges. Det kan være en god ide at lægge dette over terrændækket, da der med tiden vil opstå svind- og sætningsrevner i betonen. Dette gør det lettere for radon at trænge ind.

Hvis du allerede ved, at radonindholdet er forhøjet i din bolig eller I bor i et risikoområde, kan det være en god ide at installere et radonsug. Det anbefales også i nybyggerier for at være på den sikre side. Et radonsug skaber et undertryk under huset. På denne måde vil luften sive fra huset og ned i undergrunden i stedet for den anden vej.

Hvis ikke der er målt særligt forhøjede værdier i din bolig, kan du måske nøjes med øget udluftning, ventilation og eventuelt tætninger af synlige revner og fuger. De andre tiltag, såsom radon sug og isolering mod jorden med terrændæk eller anden radonspærre er meget større og dyrere tiltag. De er dog nødvendige og påkrævede ved meget høje radonværdier.

FAQ – de mest gængse spørgsmål om radon

Hvad er radon?

Radon er et radioaktivt grundstof, som kan være kræftfremkaldende, hvis du er udsat for høje niveauer over lang tid. Radon stammer fra uran og radium, og stiger op fra undergrunden og ind i boligen ved undertryk.

Hvor er der radon i Danmark?

4,6% af alle danske enfamiliehuse har for høje radonværdier på over 200 Bq/m³ – dette svarer til 65.000 huse. Særligt på Bornholm og Fyn er der mange huse med høje koncentrationer, hvorimod Nordjylland har en lav andelen.

Hvor er der mest radon i verden?

Sverige, Norge og Finland har de højeste koncentrationer af radon i verden.

Hvordan måler man radon?

Radon kan nemt måles med sporfilm, som sendes med post fra et laboratorium og direkte ud til dig. Herefter placeres sporfilmene i bestemte rum og i en aftalt periode, hvorefter målinger sendes retur med post til laboratoriet.

Hvor gør radon ved kroppen?

Det er radioaktivitet i radon, som gør stoffet skadeligt for kroppen. Den ioniserede stråling skader cellerne og skaber celledød. Der kan forekomme cellemutationer, som fører til særligt lungekræft.

Hvad gør man ved forhøjede radonniveauer?

Ved radonindhold på mellem 100-200 Bq/m³ skal der etables radonspærre i huset, som kan være terrændæk eller plastikfilm. Der kan også installeres radonsug til at forbedre indeluften.

Kan gør man ved let forhøjede radonniveauer?

I nogle tilfælde, hvor radonniveauet kun er let forhøjet, kan det være nok med øget udluftning og god ventilation.