Tagmaling kan være virkeligt effektivt og givende, men det kan samtidig være en hård og krævende opgave. Så hvad skal du gøre? Og kan du gøre det selv? Det er nogle af de ting vi kigger på.
Maling af tag kan virkeligt give taget nyt liv. Et slidt tag som har set bedre dage, kan bringes til live igen, hvis man maler det grundigt. Og det er netop derfor, at vi ønsker at informere dig om alle de vigtige ting inden for emnet - så netop dit tag kan få nyt liv igen.
Tagmaling pris – Hvad koster det?
Pris er altid en svær ting at tage fat på, når man taler om renoveringsopgaver og lignende. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. Når man taler om tagmaling priser, er der hovedsageligt to faktorer, der er afgørende:
- Størrelsen på taget.
- Det valgte firma.
Dette er en branche i meget hård konkurrence, og derfor er det vigtigt, at du sammenligner tilbud fra flere firmaer. Du kan som regel forvente at du skal betale et sted mellem 15.000 kr. og 25.000 kr.
Udover størrelsen på taget og valget af leverandør, er der også et par andre ting der kan være afgørende for tagmaling prisen. Disse er:
- Materiale - Er det betontagsten, skifereternit eller bølgeeternit?
- Tagets hældning - Der er nemlig forskel på om taget hælder fx 30 eller 40 grader.
- Husets geografiske placering - Der er områder i Danmark som er billigere end andre, og derfor betyder dit hjems placering noget for prisen på tagmaling.
Alle disse ting kan være med til at bestemme prisen på tagmaling pr. m2.
Længere nede på denne side kan du læse, hvad det vil koste, hvis du vil gøre det selv.
Fordele ved at få malet taget?
Den første og mest essentielle fordel er jo naturligvis, at dit tag kommer til at se pænt ud igen – og vi ved jo alle, at et helt nyt tag er en større udgift, så en omgang tagmaling kan oftest være den bedst egnede løsning.
Her er nogle af de andre store fordele:
- Maling af tag kan forlænge tagets levetid.
- Dit hus stiger i værdi.
- Det kan være med til at tætne taget.
Dette er blot nogle af de mest centrale fordele.
Angående punkt nummer 1, er det vigtigt at pointere, at maling ofte vil forlænge tagets levetid, med mindre vi taler om maling af eternittag. Ved tagmaling af eternit kan det nemlig have den modsatte effekt, og det er der naturligvis ingen, der ønsker.
Har det nogen ulemper?
Det er svært at sige noget negativt om tagmalign helt generelt – men vi vil derimod fremlægge nogle ulemper, som kan opstå i specifikke situationer.
- Når du gør-det-selv: Det kan være en virkeligt hård opgave, og det kan vise sig at være mere tidskrævende, end du forventede.
- Når du får professionel hjælp: Her er ulempen naturligvis, at du skal betale for hjælpen, du vil dog altid få et godt resultat.
- Når du bliver lovet guld og grønne skove: Hvis et malerfirma lover dig en længere holdbarhed, når de vil højtryksspule og male dit eternittag, skal du ikke tage dette for gode varer.
Skal taget renses før det kan males?
Rens og maling af tag går hånd i hånd. Du kan så at sige ikke male et tag, før du har renset det. Men hvad består en tagrensning af?
Vi råder dig til først at give huset en omgang algebehandling, hvorefter du renser det grundigt med en højtryksrenser.
Hvis du hyrer en leverandør, kan du ofte få en samlet pris på rensning og maling, da ingen tagmalere med respekt for håndværket vil gå i gang med at male uden først at rense taget.
Hvor længe holder tagmaling?
Lad os sige, at du beslutter dig for at købe professionel hjælp til at få taget renset – hvor længe vil det så holde?
De fleste firmaer lover dig en garanti på mellem fem og 10 år.
Hvis du leder efter et firma til at varetage opgaven, er det meget vigtigt, at du kigger efter denne garanti eller spørger om det, hvis det ikke fremgår tydeligt.
Garantien dækker ofte kun malingen, hvilken vil sige, at hvis malingen begynder at krakelere efter seks måneder, så har du en sag.
Hvis vi siger, at du kan få malet og renset dit tag 10 gange for det beløb, som det vil koste at lægge et nyt tag, så er dette stadig en meget billig løsning, hvis du kan nøjes med at gøre dette hvert 10. år.
Kan alle typer af tag males?
Som vi har været lidt inde på tidligere, så er det ikke alle typer af tag, der har godt af at blive malet. Umiddelbart er der primært to typer, hvor det ved den ene er stort set umuligt, mens den anden type ikke er umulig, dog besværlig, at male for få et optimalt resultat.
1. Eternittag bliver naturligt nedbrudt, og lige meget hvad du gør, vil det ikke holde mere end 40-50 år. Det er altså et såkaldt ‘dødt’ materiale, og ligegyldigt hvor hårdt du prøver, kommer det altså ikke til live igen.
2. Tegltag kan være en smule problematisk. Grunden til dette er, at der ofte vil skulle rykkes rundt på stenene for at få et tilfredsstillende resultat ud af rens og maling af taget.
Langt de fleste typer af tag kan dog males uden problemer. Dette indebærer nogle af de meget populære typer: fx betontagsten, skifereternit og bølgeeternit.
Gør det selv maling af tag – er det muligt?
Nu har vi talt lidt om priser og garanti, hvis du skal have professionel hjælp til tagmaling. Men kan man ikke bare male tag selv?
Maling af tag i bedste gør-det-selv stil er muligt. Dette er det korte svar. Dog bør du have hænderne skruet godt på og en del fritid i kalenderen, hvis du vil gøre det selv.
En af de største faldgruber ved dette er faktisk rensningen. Nogle kommer nemlig til at ødelægge taget, fordi de renser det for voldsomt.
Udover, at du skal passe på taget, hvis du foretager arbejdet selv, skal du også passe på dig selv. Så både du og taget kommer igennem i god behold.
Prisen vil naturligvis være en hel del lavere, hvis du vælger den selvstændige metode. Du skal blot købe de nødvendige materialer og evt. leje en højtryksrenser og en sprøjtepistol, hvis du ikke har disse ting i værkstedet.
Men hvordan gør man så?
Vi har valgt at lave en ganske kort (vejledende) guide, som kan hjælpe dig med at komme i gang.
Men hvis du overvejer at gøre det selv, bør du uddanne dig selv en smule mere inden for emnet eller snakke med en fagmand, inden du går i gang for alvor.
Sådan gør du (vejledende):
- Tjek vejrudsigten – Du vil gerne have tørt vejr uden direkte sol og mellem 10 og 25 grader.
- Reparer løse sten eller plader.
- Konstater, at loftet er tæt, så der ikke kommer vand ind.
- Påfør algefjerner (skal sidde mellem 48 timer og to uger).
- Rens taget med højtryksrenseren
- Afvent indtil taget er 100% tørt.
- Dæk alle de ting, der ikke skal males, med malertape eller plastik.
- Mal taget grundigt.
- Vent på, at taget tørrer.
- Mal anden og eventuelt tredje gang.
Hvem bør benytte sig af tagmaling?
Du bør benytte dig af tagmaling, hvis dit tag ser en smule slidt og beskidt ud, men uden at det er nødvendigt at lægge et nyt tag.
Men hvem bør så benyttes sig af at få taget malet professionelt? Når man taler om håndværksmæssige opgaver, er det vigtigt at have en smule selvindsigt. Dette gælder både, hvis man skal renovere badeværelset, lægge en ny terrasse eller male tag.
Kan du gøre det selv? Kan du gøre det lige så grundigt som en professionel? Er det tiden og besværet værd?
Dette er nogle af de spørgsmål, som du bør stille dig selv, før du vælger at gøre det selv. Hvis du gerne vil have hjælp fra et tagmaler firma, så har vi et tip til dig herunder.
Få et godt tilbud på tagmaling
Som vi nævnte tidligere, er dette en branche, der i høj grad er defineret af konkurrence. Dette vil sige, at priserne på maling af tag, kan variere meget fra leverandør til leverandør. Vi nævnte også, at du bør samle flere tilbud, inden du booker – og det vil vi gerne hjælpe dig med.
Vi vil gerne sende dig 3 gratis tilbud på tagmaling hos 3byggetilbud.dk. De 3 forskellige tilbud sikrer dig, at du får den bedste pris og det bedste resultat – lyder det ikke godt?
Ligegyldigt om du vælger de 3 tilbud, eller om du vil gøre det selv, så håber vi, at resultatet bliver godt.