Perlesten – alt hvad du skal vide for at gøre et godt køb
Hvis du vil bruge perlesten i din indkørsel, garage, gangsti eller til andet belægningsarbejde, så læs denne komplette guide om denne fine type naturlig belægning.
Det kan være svært at gennemskue forhandlernes informationer, når du skal købe belægning.
Derfor vil du i denne guide kunne finde svar på de mest hyppige og almindelige spørgsmål om perlesten, så du med ro i sindet kan gøre det helt rigtige køb.
Hvorfor ikke bruge tid på at lave en smuk belægning i stedet for at læse tykke bøger og søge i timevis på nettet efter informationer, når du
blot kan læse det, du har brug for at vide, lige her på 5 minutter?
Hvilken slags perlesten findes der?
Perlesten er små, runde natursten, som kommer enten fra sø eller bakke. Sø vil i dette tilfælde betyde havets bund, hvor vi har millioner af tons af dem. Det betyder, at de varierer fra naturens hånd. Du kan finde dem i følgende varianter:
- Mørke nuancer. Disse kommer ofte fra en grusgrav.
- Lysere nuancer. Farven på dem kommer nemlig an på, hvor i landet og derfor fra hvilket jordlag, de kommer fra.
- Rødlige nuancer. Hvis der er jern i dem, vil der muligvis være en rødlig tone.
- Forskellige størrelser. Den mest normale størrelse er 4-8 mm. Større eller mindre på den ene eller den anden led, da størrelsen afgøres efter, om de kan passere gennem en slags stensi på bare den ene led.
Video – Alt du skal vide om perlesten
Video af Grus Direkte
Hvor får jeg perlesten fra?
Når du skal købe dem, kan du vælge flere måder at få fingre i dem på:
- Køb dem online hos en god forhandler som fx. haveglad.dk eller fc-beton.dk.
- Få en samlet pris på hele brolægningen og anlægningsarbejdet fra en professionel brolægger en god pris
- Køb dem i en webshop såsom Silvan eller Jem og Fix og få dem leveret i 25 kg poser eller i indkørslen eller i big bags på din adresse af en vognmand
- Køb dem direkte i en grusgrav og kør dem selv hjem på en trailer. Dette er nok den billigste løsning, men også den mest arbejdskrævende.
Hvor mange perlesten skal jeg bruge?
Når du har valgt denne smukke type belægning, så er det godt at vide, hvor mange, du skal bruge. Her kan du bruge en af de mange mængdeberegnere, som en del af forhandlerne har på deres hjemmeside. Mange af dem forhandler også andre typer belægning såsom
- Granitskærver
- Grus
- Stabilgrus
- Stenmel
- Barkflis
Derfor er de vant til at skulle besvare spørgsmål om mængder og typer af belægning. Det er også smart at spørge om råd disse steder, inden du går i gang, for så sikrer du dig, at du ikke står og mangler andre materialer midt i det hele.
Hvad er fordelen ved at få en brolægger til at lægge perlesten?
Hvis du vælger at få en brolægger til at gøre arbejdet, så kan du slippe for at kende svaret på spørgsmålet: “Hvordan lægger jeg perlesten?”. Du behøver ikke skaffe udstyr eller sand, afretningsgrus, grus eller stenmel. Du skal ikke leje udstyr såsom pladevibrator, trailer eller lignende. Og du har en garanti for, at arbejdet bliver gjort hurtigt og pænt.
Video af ACO Nordic A/S
Kan jeg selv lægge perlesten?
Ja, det kan du sagtens. Det kræver blot en del research, god tid og det rette udstyr. Men da perlesten som sådan ikke skal ligge lige, er det ikke så vanskeligt selv at lave denne type belægning.