Ståltag

Går du med en overvejelse om at skifte tag? Det kan forbedre din bygnings udseende og mindste vedligeholdelsen i fremtiden. Taget er husets mest udsatte konstruktion, da det dagligt bliver påvirket af vejrforholdene. Når du skal skifte dit tag skal derfor overveje hvilken levetid der er på det nye materiale. Du skal også være opmærksom på hvilken belægning der er mest egnet til din tagtype. Nogle af de faktorer der kan være afgørende, er tagets opbygning og hældning. Det er også afhængigt at bygningens anvendelse. Der er mange fordele ved at vælge et ståltag.

Hvad er et ståltag?

Et ståltag er, som ordet siger et tag med plader af materialet stål. Det er et godt materiale til opbygning af tage, fordi det er nemt at arbejde med, og det er et holdbart materiale. Ofte anvendes ståltage til industri- og landbrugsbyggerier, men det kan også anvendes på carporte og huse. Der findes forskellige profiler af ståltage.

Alle plader til ståltage har en overfladebelægning hvorunder der er en primer. Primeren er med til at forbedre pladens korrosionsbeskyttelse så den ikke ruster. Under primeren er der et lag passiverering, som er til for at sørge for den lakering der lægges ovenpå, kan binde. På den nederste side af pladen er der også galvanisering og passivering som er dækket af en primer. Det sidste lag på undersiden er et lag bagsidemaling, der ofte er gråt og mat. Det hjælper med til at undgå forvirring omkring hvilken side der er overside og hvilken der er underside.

Hvilke typer ståltagplader og tilbehør er der?

Der findes flere typer af ståltagplader, som egner sig til forskellige typer af konstruktioner og byggerier. Vi går de mest populære igennem herunder.

Tagstensplader

Tagstensplader er en pladetype der ligner tagteglsten. Der er to typer forskellige udseender, en som ligner almindelige tegltagsten og en som ikke har opdelingen horisontalt. En plade af denne type vejer ca. 4,6 kg pr. m2 oplagt tagplade og koster ca. 100 kr. pr. m2.

Video: se hvordan det ser ud, når et gammelt tag udskiftes med tagstensplader

 

Stål tagstensprofiler

Ståltag tagstensprofil kan anvendes i forskellige sammenhænge, her iblandt er landbrug, sommerhuse, erhvervsbygninger og forskellige boliger. De kan både anvendes på store bygninger og mindre bygninger. Du kan anvende tagstensplader til nybyggeri men også ved renovering. De vil dog ofte blive anvendt til beboelsesbygninger eller lignende hvor æstetikken spiller en større rolle.

Ståltrapezplader

Ståltrapezplader er generelt et billigt ståltag end tagstensplader og har en ståltag pris på ca. 62 kr. pr. m2. Du kan aflæse størrelsen på trapezmålet ved at kigge på varens mærkning f.eks. TP20 har et trapezmål på 20 mm. Grundet du kan bruge disse plader ned til 5 grader vil de ofte have en anden anvendelse end tagstenspladerne. Pladerne vil ofte være anvendt til carporte, skure eller tage med minimum hældning på ståltage.

Sinusplader

Sinusplader er bølgede plader som er bølgede. De består af galvaniseret stål med 2 lag primer og en coating på toppen. Pladerne er gode til vejret i Danmark og bruges ofte til industri- og landbrugsbygninger, bla. på grund af ståltagplader pris og hurtig montage.

Forskelligt tilbehør til ståltag

Der er forskellige tilbehør som du med sikkerhed har brug for på dit ståltag. Af disse kan nævnes:

  • Endeplader til enderne af rygningen
  • Fuglegitter til tagfoden
  • Inddæknings- og rygningsbånd til tætning ved rygning
  • Vinduer
  • Skotrende m.m.

Ud over de gængse tilbehør kan du få brug for taghætter til ventilation eller eventuelt skumklodser til at lægge mellem pladen og fodblikket.

Video: se hvordan du monterer udluftningshætte

Læs også vores store guide om nyt tag på dette link.

Hvilke belægninger er der til ståltage?

Der findes forskellige typer belægninger du kan bruge til denne type tag og før man vælger er det vigtigt at vide hvilke typer der er og hvad der bruges til hvad. Det uddyber vi herunder:

Polyester

Ståltage kan fås med forskellige typer belægning som giver dem et unikt udtryk. Polyester er en ældre belægningstype til ståltage. Det går ofte under den kortere betegnelse Poly. Polyesterbelægninger har en tykkelse på 25µm. Denne belægning er glat, som gør at den er afvisende for snavs, blade, alger og mos.

Garantiperioden for en plade af denne type er på mellem 10 og 15 år

Topcoat

Topcoat er udviklet videre fra den førnævnte polyester. Pladebelægningen af denne type er dobbelt så tyk som polyester. Denne belægning kan være en alternativ løsning til Plastisol. Pladerne har en overflade som ikke indeholder PVC og er fuldstændig miljøvenlige.

Garantien på disse plader varierer fra 20 til 40 år. Structure er en plade som har en overflade, der er mere struktureret end Topcoat har.

Plastisol

Plastisol en er belægning som ikke er så udbredt længere. Det er et lag plastik som stålpladerne er belagt med på denne model. En fordel ved denne pladebelægning er, at den ikke er så nem at ridse, så pladen holder godt. En af ulemperne ved denne type er, tykkelsen er 200 µm. En anden ulempe er at belægningen indeholder PVC, som er miljøskadeligt ved afskaffelsen. PVC kan også være problematisk i forhold til brand da det udskiller skadelige stoffer.

Garantien på disse plader er kun på 10-20 år.

Greencoat

GreenCoat er en miljøvenlig belægning som sikre en holdbar farve. Det er en biobasere overfladebehandling som er lavet af rapsolie. Den er modstandsdygtig over for alle vejrforhold. Det er muligt at vælge et ekstra beskyttelseslag.

ståltagplader

Hvad skal du sørge for i forhold til isolering og kondens under stålplader?

Der er ingen problemer med anvendelse af stålplader på en isoleret bygning. Det er dog vigtigt at det gøres korrekt. Der kan nemlig være risiko for der dannes ståltag kondens på undersiden af ståltagplader, men det findes der dog forskellige løsninger på. Det er vigtigt at fugten kan komme ud af taget, derfor er det en god løsning med diffusionsåbne undertage. Med disse undertage har du mulighed for at isolere hele konstruktionen og behøver altså ikke en luftspalte under tagpladerne.

En anden løsning kan være sandwichpaneler som især anvendes på haller. De kan både bestilles med mineraluld og polyuretanskum som isolering. Det er derfor heller ikke en løsning som anvendes til boligbyggerier.

I forbindelse med byggerier som ikke er opvarmede som eksempelvis haller eller carporte er der som regel god ventilation. I denne sammenhæng kan du købe plader som har et lag filt på bagsiden som hjælper til at undgå at ståltag kondens drypper. Det er en god ide at snakke med håndværkeren om hvilken løsning du skal vælge.

Hvad er levetiden på et ståltag?

Normalt vil et ståltag have en levetid på 60-100 år. Nogle ståltage har op til 40 års garanti. Det betyder ikke at det kun er de 40 år de kan holde. Ofte vil levetiden være noget længere end garantien. Levetiden er påvirket af vedligeholdelsen på taget.

De har en generelt en lidt mindre levetid end tegltage, men en længere levetid end f.eks. tagplader af plast. Samtidig skal du tage i betragtning at der ofte er kortere levetid på undertage. Derfor skal disse måske alligevel skiftes efter 20-25 år. Ståltage kan generelt siges at have en lav pris i forhold til deres levetid.

Hvilke fordele og ulemper er der ved ståltage?

Af fordele ved at vælge et ståltag er den største nok prisen. Du får et godt tag med en forholdsvis lang levetid til en god pris.

Det er også muligt at montere pladerne oven på et eksisterende tag som gør at du sparer både tid og penge.

Grundet pladernes størrelse er monteringen hurtig. Det er muligt at anvende nogle af de forskellige typer til tage med lav taghældning.

Der er mange forskellige farver og profiler at vælge mellem, som gør at du kan få præcis det udtryk der passer til din bygning.

Holdbarheden på ståltage er god, især hvis de eftertjekkes og vedligeholdes. Hvis du har en tagkonstruktion som kræver en beklædning med en lav vægt, er stålpladerne en rigtig god løsning.

Stålpladerne har dog også nogle få ulemper. Da det er stål, er der risiko for at de ruster, hvis der ikke tages hånd om dette. Specielt stålplader i blå og røde nuancer kan falme præcis som det ses på biler. Hvis man ikke er opmærksom på opbygningen af konstruktionen, kan der dannes kondens. Hvis pladerne lægges oven på det eksisterende tag, kan det blive en del højere og det kan god se lidt underligt ud.

Er der nogen miljømæssige fordele ved ståltage?

Der er mange miljømæssige fordele ved anvendelse af stålplader til taget. Mange af producenterne indenfor ståltage har også netop fokus på bæredygtighed og genanvendelse. Stålpladerne kan genbruges eller omsmeltes hvilket gør at det er en af de bedste tagbeklædninger når det kommer til påvirkning af miljøet.

Fordi stål vejer mindre, kan der transporteres mere ad gangen. Derfor behøves der ikke køres så mange ture. Det hjælper til med at sikre en mindre påvirkning af miljøet. Vedligeholdelsesgraden for billige ståltagplader er relativ lille, hvilket hjælper til at minimere miljøpåvirkning igennem hele tagets levetid.

Hvad skal minimumhældningen være på ståltage?

Minimum hældning på ståltag der er anbefalet for sinus- eller trapezplade, er 5 grader. Minimumshældningen for tagstensplader anbefales til 12 grader. Grunden til det, er at regnen skal kunne løbe ned.

Det kan være en god ide at spørge producent til hældningen. Der vil normalt være en sammenhæng mellem hældning og hvor tæt taget er. Det vil som regel være sådan, at jo fladere taget er, jo tættere er det.

Hvordan monteres et ståltag og hvilke forberedelser skal der gøres?

Montagen afhænger af hvilken stålplade du anvender og dermed også lægteafstanden.

Montering af ståltag

Du skal altid starte med en opmåling og skitse af tagfladen

Det er en fordel at lave en skitse som du kan bruge til at registrere målene, men også hvor der f.eks. skal være inddækninger og andre ting der skiller sig ud fra den plane tagdækning. Du skal også finde taghældningen som vinkel, den har betydning for hvilken pladetype der vælges. Derefter skal du finde ud af pladelængden.

Nogle gange kan pladelængden måles direkte på taget, men det kan være nødvendigt med en beregning. Her tages højde for hvilket ståltag underlag det lægges på. Dækbredden af pladerne varierer også.

Oplægning af ståtagpladerne

Oplægningen af pladerne sker ved at de monteres vinkelret på tagrenden, så du er sikker på de ligger på en lige linje. Vent eventuelt med at fastgøre de tre øverste plader fuldstændig, inden du har sikret dig at pladerne ligger korrekt. Hvis det ikke er muligt at lægge taget fuldstændig lige kan du justere det ved gavlene.

Du starter med at lægge den nederste plade ved den ene gavl og derefter den plade der skal monteres ovenpå den og så fremdeles.

Hvis pladerne lægges op på træ, fastgøres de med selvborende skruer.

Tilskæring af pladerne

For at skære pladerne til kan du anvende forskellige værktøjer. Du må dog ikke anvende en vinkelsliber grundet gnisterne som ødelægger pladernes overflader. Du kan til gengæld bruge en rundsav, el-pladesaks, stiksav, håndpladesaks eller pladestandser. Rundsaven er den bedste metode ved et lige og langt stykke. El-pladesaksen kan dog ikke anvendes på tværs af stålpladen.

Hvis du monterer tagstensplader

Når det drejer sig om montage af tagstensplader justeres pladelængden på den øverste stenlængde. Hvis der er to forskellige længder, sørges der dog for at stenene ligger over for hinanden. Ved tagstensplader skal lægteafstanden tage højde for tagstenenes afstand. Anden lægte nedenfra placeres først i forhold til pladens ende. oppe ved rygning kan det være nødvendigt med en ekstra lægte alt efter længden på pladen. Ved fastgørelse af tagstensplader skal der normalt bruges 10-12 skruer pr m2.

Hvis du monterer trapezplader

Ved oplægning af ståltag trapezplader afhænger lægteafstanden blandt andet af taghældningen og pladetykkelsen. Ved fastgørelse af trapezplader på træ skal der normalt bruges 7-10 skruer pr. m2. Pladerne fastgøres der hvor de lægger af på det underlæggende materiale.

Video: se hvordan du monterer trapezprofiler med endeoverlæg

 

Hvis du monterer sinusplader

Lige som ved montage af trapezplader afhænger lægteafstanden for sinusplader af taghældning og pladetykkelse.  Ved fastgørelse af sinusplader på træ anvendes også 7-10 skruer pr. m2. Her sættes skruerne fast i hver bølgebund i pladernes ender og hver anden midt på pladerne.

Inddækninger

De steder på taget hvor der er huller f.eks. ved skorstene og antenner skal der inddækkes. Til dette kan du få forskellige rørmanchetter der er lavet præcis til formålet. De kan fås i forskellige dimensioner, så du kan finde en der passer præcis til skorstenen. Manchetten fastgøres med en speciel fugemasse til formålet.

Larmer ståltage?

Der er mange der tror at ståltage larmer, men det er ikke korrekt. Grunden til at det er folks overbevisning er at de gamle ståltage ikke var isoleret. Der er ikke problemer med den slags i dag. Du kan selvfølgelig høre når det regner, men det er ikke mere udpræget end ved andre materialer.

Kan man male et ståltag?

Det kan være en fordelagtig og billig løsning at male dit ståltag. Tagmaling er med til at forlænge levetiden på taget, samtidig gør det at taget fremstår næsten som et nyt ståltag igen.

Du skal være opmærksom på at taget ikke skal males hvis det er bulet, porøst eller beskadiget på anden måde. Til gengæld kan du sagtens male det hvis det eneste det fejler er at farven er falmet eller det er tilgroet med alger eller mos.

For at male taget er det vigtigt det bliver renset grundig ned inden.

Derefter skal taget grundbehandles og sprøjtemales. Det vil typisk tage en dags tid at gøre klar til maling af ståltag. Selve malingen vil også tage en dag. Det tager et par uger før maling af ståltag er helt tør.

Det er bedst at male taget om sommeren hvor vejret er tørt og varmt.

Er det muligt at lægge et ståltag oven på dit gamle tag?

Det kan være en fordelagtig løsning med montering af ståltag på et eksisterende tag. Ståltag kan blandt andet monteres på skifertag, Eternittag og tag med tagpap. På den måde udnyttes det eksisterende tag til undertag for det nye.

Det kan blandt andet lade sig gøre, på grund af ståltagets lave vægt, som gør at tagkonstruktionen ikke belastes så meget mere end det i forvejen er. Hvis du er i tvivl om dit tag kan klare belastningen, er det en god ide at spørge fagfolk.

Video: mulighederne for at montere et ståltag ovenpå et gammelt tag

Kan man have ovenlys i ståltage?

Det kan sagtens lade sig gøre at sætte ovenlysvinduer i ståltage. Hvis der er tale om ståltag tagstensprofil og det ikke passer med placeringen af pladerne, kan de bare skæres til. Hvis det passer med at vinduet placeres midt i en stålplade, så kan man bestille pladen så der er en ekstra række tegl.

Det er vigtigt at der er mulighed for overlapning ved overlap af pladerne. Hvis det er ståltag trapez- eller bølgeplader, bruges næsten samme metode, bare mere enkel.

Kan man gå på et ståltag?

Svaret er ja. Man kan godt gå på et ståltag, dog med omtanke. Det er vigtigt at du har bløde sko som f.eks. gummisko på for at undgå at lave mærker. Det er en god ide at du træder der hvor pladerne går ned i bølgen, fordi den del er tættest på lægterne. Sørg for at gå der hvor lægterne ligger da det er der taget er stærkest.

Med en hældning på over 30-35 grader kan det være nødvendigt med stigetrin. Med stigetrin er du sikker på du går det rigtige sted og du får bedre fodfæste. Det er også en fordel hvis du har en skorsten. Så kan skorstensfejeren og dig selv nemmere komme til den.

Hvordan renser og vedligeholder jeg et ståltag?

Umiddelbart efter montagen er det vigtigt at de metalspåner der måtte være kommer væk. Hvis dette ikke gøres, vil der nemlig komme pletter af rust på disse steder.

Ståltage har en glat overflade som gør det svært for alger og skidt at sætte sig på det. I de fleste tilfælde kan disse plader rengøres med vand og sæbe. Det er en god måde, da det ikke ødelægge overfladen.

Ståltage med forskellige belægningstyper, som er ru på overfladen, kan dog godt komme til at se slidt og grimt ud efter en årrække, men det kan være en fordel at rense det i stedet for bare at købe et nyt ståltag. Det er især blade der kan være synderen for at taget får grønne pletter. Ståltaget kan behandles med et algemiddel der er beregnet til ståltagplader. Hvis du selv ønsker at rengøre taget, skal du følge vejledningen der er på bøtten. Hvis det er nødvendigt med anvendelse af højtryksrenser, er det vigtig du ikke spuler direkte på tagets samlinger.

Det er en god ide at føre kontrol med taget. Denne kontrol skal helst foregå årligt. Her kontrolleres om der har er kommet snavs eller alger på taget, om montering af ståltag er i god stand, diverse tilbehør og pladernes overflader.

Hvis der er kommet nogen skader på overfladerne, skal det laves. Det gøres ved at fjerne løst materiale der måtte være. Derefter fjernes rusten hvis der er noget. Rustfjerningen kan ske ved at anvende 5% kautisk soda og sulfo. Tagpladerne rengøres med førnævnte blanding eller lignende og skylles af med vand. Efterfølgende er det muligt at male taget.

Hvad koster et ståltag?

Prisen på et ståltag på et hus med et tagareal på 150-200 m2 vil typisk ligge på omkring 150.000-200.000 kr. Du skal dog være opmærksom på at der kan være ting der gør det bliver dyrere.

Når du skal finde ud af en ståltag pris på et ståltag, er der en del ting der spiller en rolle. Det har selvfølgelig en betydning hvor stor tagfladen er. Det kræver ekstra arbejde og inddækninger hvis der er kviste, vinkler, skorstene, udluftningskanaler eller andre sammenbygninger.

Derfor bliver det også dyrere hvis der skal laves løsninger til det. Det har også en påvirkning af prisen om du kan bruge plader på standardmål. Hvis dine plader skal specialproduceres, bliver prisen dyrere. En af grundene til at ståltag er en billig løsning frem for andre tagmaterialer, er at det er hurtigt og simpelt at montere blandt andet på grund af størrelsen.

Hvilket ståltag skal jeg vælge?

Når du skal finde ud af hvilket ståltag du skal vælge, skal du tage højde for en del ting. Du skal se på hvilken bygning det skal monteres på og hvor stor en hældning der er.

Du skal også tænke over hvor lang en levetid du ønsker. Selvfølgelig vil ståltagpladers pris også have en afgørende rolle for dit valg.

Det er også vigtigt du er tilfreds med det æstetiske udtryk på den type du vælger. De skal også opfylde alle krav og regler der måtte være fra lokalplaner o.l.

Hvis du er i tvivl kan du altid få hjælp og rådgivning fra en producent eller leverandør, men det er en god ide at have gjort sig nogle tanker først.

Hvor kan du købe et ståltag?

Der er et hav af producenter og forhandlere i Danmark. Du kan købe et billigt ståltag og billige stålplader hos dem. Nogle af disse er oplistet herunder. Det kan også være en mulighed at kontakte fabrikken direkte. Hvis du gør dette, kan du hente pladerne selv eller få dem leveret. Det er også muligt at købe stålplader i diverse byggemarkeder, her er et udvalg af forhandlere:

  • Lindab
  • Icopal
  • HP ståltag
  • DS stålprofil
  • Metrotile
  • profiltech
  • Profilmontage
  • Profilmetal
  • Borga byggeprofiler
  • Stålbutikken

Video: se hvordan man producerer ståltag hos Profilmetal