Kantsten til bed eller indkørsel

Når du er ved at anlægge havebede eller er i gang med andre belægningsopgaver i og omkring din bolig, har du brug for sten til afgrænsning. Kantsten kan bruges til afgrænsning af alt fra have bede over græsarealer til markering af havestier og indkørsler.

Afhængig af hvad dit formål er, finder du kantsten i forskellige typer. Materialet er med til at påvirke prisen, og du kan finde både billige og dyrere udgaver af produktet.

Hvilke typer af kantsten findes der?

Der findes forskellige typer af afgrænsningsproduktet, som skal vælges i forhold til dit formål og dine haveprojekter. Når du skal vælge den rette udgave til dine behov, skal du både forholde dig til materiale samt pris.

Kantsten i beton: Betonudgaven er i blandt de billige kantsten, som egner sig til mange formål i og omkring din have. Når du er ved at anlægge en have- eller gangsti, kan det være ideelt for dig at vælge betonudgaven. Her får du et produkt, som typisk måler omkring 1m i længden. De lange dimensioner gør det nemt og effektivt for dig at fuldføre dine projekter. Du kan købe dem enkeltvis eller som en palleløsning, hvor du modtager et større antal.

Granit kantsten: Granit er den elegante udgave af produktmaterialet, som vil få dine haveprojekter til at tage sig flotte ud i masser af år. Den store fordel ved dette stenmateriale er, at du finder det i mange forskellige nuancer herunder f.eks. rødlig, mørk, lysegrå og mørkegrå. Dermed kan du vælge farve i forhold til det look, du ønsker dine haveprojekter skal have. Du finder produktudgaven i mange forskellige dimensioner.

Herregårdssten som kantsten: Herregårdssten er en fleksibel og elegant belægningssten, som kan bruges til mange forskellige projekter og formål i haven. De kan blandt andet bruges som afgrænsning til havebede. Herregårdssten er kendt for deres rektangulære former, som gør dem i stand til at blive brugt som dekoration til mange formål i og omkring haven. Belægningsstenen findes i forskellige udgaver med hensyn til tykkelse samt nuancer. Med de nuancerede herregårdssten kan du skabe dit eget mønster på afgrænsningen, når du har niveauopdelte havebede.

Hvilken type kantsten skal jeg vælge?

Til privat formål anvendes kantsten til bede, afgrænsning til græsarealer samt stier. Når du skal vælge, hvilken produktudgave som vil være den bedste for dig, skal du overveje både praktiske og økonomiske aspekter. Hvis du ønsker et billigt produkt, som er nem at vedligeholde og enkel at anlægge, kan betonudgaven være det rette valg for dig. Dette kan være i forbindelse med afgrænsning af indkørsel eller en havesti, hvor du har brug for et større antal. Hvis du er i gang med at dekorere din have med elegante havebede, kan du have brug for et naturmateriale, som tager sig flot ud. Her vil granitten være et oplagt valg. Du kan selv vælge længdemål på dine sten til afgrænsning. Dette gør det muligt for dig at gennemføre stilen i din have med valg af samme slidstærke naturmateriale. Foruden materiale er det vigtigt, at du er opmærksom på højden på dine sten. Når de sættes som afgræsning med høj belastning, skal de sættes i et lag af beton. Dette skal der tages højde for, når du skal vælge de rette udgaver til dine haveprojekter.

Hvordan sætter man kantsten?

Den korrekte sætning af kantsten har betydning for, at dine sten kan tjene deres formål med at fungere som afgrænsning. De skal kunne håndtere den belastning, som kan opstå, når stenene lægges som en del af niveauforskelle i haven. Når du vil være sikker på at sætte dine sten til afgrænsning korrekt, kan du følge denne vejledning:

  1. Valg af materiale til stabilt underlag

Først og fremmest er det vigtigt, at du laver et stabilt underlag, som stenene skal sættes i. Du kan bruge både beton samt grus til dette formål. Hvis stenene alene har til formål at holde grus på plads og skal sættes i samme niveau på begge sider, er grus et tilstrækkeligt materiale. Dette kan være i forbindelse med afgrænsning af grusindkørsler eller grusstier. Hvis dine sten derimod skal fungere som afgræsning til prydområder i haven med niveauinddeling, har du brug for et mere stabilt underlagsmateriale. I denne forbindelse skal du vælge beton, da afgrænsningsstenene vil blive udsat for belastning fra flere vinkler.

  1. Udgravning af underlag til støtte

Der skal graves 20-30cm ned i den eksisterende jord. Her skal stabilmaterialet lægges. Der skal være plads til mindst 10cm i støbemateriale, når du vælge beton. Det er vigtigt, at du graver nok ud til, at stenene til afgrænsning kan sættes, så der er 10cm støbemateriale under det (understøtte). Der er brug for ekstra støbemateriale til den side, hvor stenene bliver udsat for belastning (også kaldet bagstøtte). Her skal der være plads til 15cm støbemateriale. Forstøtte er det flade areal, som afgrænses med stenene. Der skal være plads til 10cm beton som forstøtte.

  1. Sætning af sten med snor

Når stenene skal sættes i det stabile underlag, har du brug for en snor, som spændes ud over dit udgravede areal. Snores kan spændes ud på langs med 2 pløkker i hver sin ende af udgravningen. Du skal først starte med at hælde understøtten i det udgravede areal, som du støber eller sætter dine kantsten ned i. Hertil bruger du snoren for en præcis placering. Når stenene har sat sig, skal du hælde for- og bagstøtte hhv. for og bag stenene. Når du er i gang med at sætte stenene, er det afgørende for succesen med dit projekt, at du er sikker på at have nok materiale. Derfor skal du sørge for at lave en bestilling på kantsten, som matcher dit projekt. I forbindelse med en større bestilling vil produkterne leveres på en palle.

Mængdeberegning af kantsten

Det kan være udfordrende selv at udregne, hvor mange sten du har brug for til dit afgrænsningsprojekt. I denne forbindelse er det en god idé at gøre brug af en mængdeberegner, som sørger for at klare regnearbejdet for dig. Du skal blot kende til målene for det areal, som du ønsker, skal have kantafslutning og afgrænsning.